BDSM er intenst og sanseligt

Vil du blive tættere med din partner, bedre til at læse hans eller hendes kropssprog og drømmer du om et sanseligt pift til sexlivet? Så er det tid til at slippe fordommene om at S/M er sex med lak, læder, dildoer, kæder og voldsom meget smerte. SM kan både være sanseligt, pirrende, intenst og en måde, du kan udvikle dig personligt. Internationalt kaldes SM for BDSM, men i Danmark bruger vi altså SM som betegnelse for Bondage, dominans og underkastelse (den del, hvor der ikke er vægt på smerte), Sadisme og masochisme. De to sidstnævnte handler om at give og tage smerte. Her får du fem gode grunde til, at du skal kaste dig ud i fifty shades sex med din partner.

1

SM bringer jer tættere sammen

Når du elsker med din partner, er det ofte en oplevelse, der er kortvarig. Ifølge en undersøgelse bragt på viden.dk, er en mand gennemsnitligt 5 minutter og 24 sekunder om at få en udløsning, altså orgasme. Det vil sige at uden forspil tager elskov meget kort tid. Når par dyrker SM tager det sjældent mindre end en time og gerne mere end 2 timer.

SM er en måde at dyrke jeres relation, hvor I tvinges til at kommunikere med hinanden, både med kropsprog og gennem tale. Parforholdet kommer i centrum og I udvikler jer sammen. Det får jer til at skabe et tæt parforhold, hvor I er trænet til at snakke om problemer, om lyster og om jeres drømme.

2

Igennem SM lærer du dig selv bedre at kende

Du får lov til at prøve flere forskellige roller og sider af dig selv. Du kan være den slutty pige, den stille elev, den uartige Tøs eller slave. Du bestemmer helt selv hvilket udtryk og hvilken rolle, du prøver af. På den måde kan du lære flere sider af dig selv bedre at kende og du finder ud af, hvilke sider du tænder på at udleve. Eksperimenterne med de forskellige roller giver dig også et bedre kendskab til dig selv og du kan undervejs spotte, hvor du måske skal fokusere på selvudvikling.

3

Du kan mærke nydelse i hele kroppen – ikke kun imellem benene

Når du dyrker SM, koncentrerer du dig om hele kroppen og ikke kun dine kønsdele. Det giver stor nydelse i hele kroppen og du kan også få mentale orgasmer. Det giver stor nydelse at mærke orgasmen i hele kroppen. Desværre fokuserer en del kvinder på klitoris orgasmer og nogle kvinder har svært ved at få skedeorgasmer. SM kan også her hjælpe, hvis det gøres rigtigt. Nogle kvinder holder fast i selvkontrollen og tankerne om bleskift, børnepasning, karriere og madlavning, så de ikke kan give slip og få orgasmen.

Igennem psykisk dominans kan partneren, der er dominant i legen, guide og tvinge den underkastede til at lægge kontrollen på hylden, så fokus kommer ned i kroppen. Når fokus kommer ned i kroppen mærkes stimuli bedre og det kan blive nemmere at få dybe, intense orgasmer.

4

Du udskiller endorfiner, der virker rusende og smertestillende

Endorfiner er kroppens egen morfin. Det kan give en kraftig rus og velvære følelse, som, hvis du udskiller nok endorfiner på én gang, kan give en følelse af at svæve. Endorfin-udskillelse i kombination med en orgasme kan give en meget intens oplevelse i hele kroppen.

Døjer du med hovedpine eller andre kroniske smerter, kan SM-sex med fokus på endorfin-udskillelse give en mærkbar smertelindring og et overskud over tid.

5

SM er så hårdt, som du selv gør det til

Du kan sagtens være den stille pige, der bliver bundet og ikke udsættes for ekstrem smerte. SM handler ikke om hvor meget smerte du kan tage, men om hvad der føles godt for dig og din partner. Tænder din partner på smertedelen, kan I blidt rykke din smertetærskel, hvis du ønsker det. Husk hele tiden at føle efter, hvis du ønsker at rykke din smertetærskel.

Opfølgning giver jer mulighed for at rykke jer sammen

Når du dyrker SM, er det vigtigt at du efter legen snakker om dine oplevelser med din partner. Det kan være liggende under et tæppe på sofaen, hvor I kan kigge hinanden i øjnene. Det kan være godt at stille spørgsmål som

  • Hvordan føles det da jeg….?
  • Jeg er i tvivl – overskred jeg dine grænser da jeg…?
  • Da du gjorde det her ved mig, hvilken mening havde det…?
  • osv…

Inden legen, kan I udfylde en liste hver, som skaber et solidt, trygt fundament for jer begge.

Du føler dig måske usikker og måske føles SM også grænseoverskriddende. Der er dog kun en måde at komme igang med god, intens og sanselig SM. Det er ved at prøve sig frem med sin partner.

Rigtig god fornøjelse.

 

Author

Comments are closed.